![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Palle Jarmer : roman fra den gamle Vandmølle af Morten Korch. - , 1925(1-7) (dansk udgivelsesår) Genrer: Hverdagsliv, Kærlighed, På landet Ringmøllens ejer er i lommen på Olga, så sønnen tvinges til at gifte sig med hende. Men han elsker en anden, så hvordan skal det gå med møllen? ![]() Omslag af: Peter Stoltze/Tegnestuen Palle kommer hjem inden faderens død og hører langsomt hvor dårligt det står til på møllen. Gamle Jarmer har lånt mange penge af bl.a. Olga så han tivnger Palle til at love at gifte sig med Olga. Derved må han svigte sin ungdomskærlighed, Sara, som har ventet trofast på ham. Efter faderens død bliver Palle og Olga gift, men snart finder begge ud af hvor slemt det er at være gift med en som ikke elsker den anden. For Olga elsker ganske vist Palle højt men han elsker stadig Sara og vil gøre alt for hende. Olga er meget jaloux og prøver at tvinge Sara væk men det forhindrer Palle. Samtidig prøver Palle at få møllen til at komme på fode igen og med hårdt arbejde fra alle lykkes det efterhånden. Palle har indset det ikke går med Olga og vil skilles. Men så sætter Olga sin sidste trumf ind for ingen andre end hende skal have Palle. Sara og Palle lukkes inde under møllehjulet, mens vandet stiger. En typisk Korch roman hvor de onde er onde og de gode er gode. Og det gode vinder altid. En selvstændig forsættelse på denne historie findes i "Lykkens hjul". Ligesom Palle Jarmer er en del af grundlaget for TV2’s store satsning på at relancerer Morten Korch. Af Lone Pedersen (10.06.2004) Andre bogomtaler af Lone |
