menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Kongemøllen : fortælling fra den gamle fabrik af Morten Korch. - , 1918(1-3) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hverdagsliv, På landet

Henry Hammer vil fusionerer Kongemøllen med en udenlandsk fabrik, men hans kone og hendes familie er imod. Og hvilken fløj ejer så flest aktier?


bogomslag
Omslag af:
Peter Stoltze/Tegnestuen
Henry og Lillian kommer tilbage til Kongemøllen da hendes far dør og Henry ser store muligheder i samarbejde med en udenlandsk fabrik. Så uden hensyntagen til sin kone og hendes familie vil han fusionerer. Det på trods af Lilians familie i generationer har ejet Kongemøllen.


Samtidig er den lille by hvor Kongemølle ligger, meget optaget af børsspekulationer. En ung mand, Byrum, besnærer det meste af byens folk til at lade ham handle på børsen for dem. Det går også godt i en tid, til hans seneste investering krakker. Så må han lade sig nøje, og gifte sig med købmandens søster.


Henry er meget optaget af fusionen, og kan ikke helt forstå Lillian hænger så meget i fortiden, men de to finder en løsning i deres privatliv. Lillian får dog hjælp fra hele sin familie, især onkel Niels.


Onkel Niels arbejder dag og nat på fabrikken og finder en ny brænding så Henry indser en fusion ikke er nødvendig.

Bogen udkom første gang under 1. verdenskrig og det viser sig. Der er store børsspekulation og vareknaphed. Ligesom Henry er lidt en ”amerikaner” med sine ideer og store hastighed i modsætning til Niels Bryde som hænger mere i traditionen.


Af Lone Pedersen (13.07.2004)

Andre bogomtaler af Lone
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden