Malene blev folkeeje som Maud i Matador men hvad lavede hun inden hun kom så langt? Hun fortæller veloplagt om sit liv på scenen hvor hun snart har stået i 50 år.

Malenes forfædre hørte også til scenens folk, så langt tilbage som i 1775. Hendes egen far var kunstmaler til han blev træt af det og skiftede karriere til journalist. Hvor han blev teateranmelder og bl.a. anmeldte sin egen datter præstation på de skrå brædder.


Barndommen var lykkelig og det er lidt et tilfælde hun kom til scenen. Arne Weel opdager hende ved an skoleforestilling hvor Louis Miehe-Renard var instruktør. Læretiden er ikke altid lige let, for selvom Malene har fået en for datiden meget fri opdragelse savner hun faste rammer.


Men hun er snart i fuld gang med karrieren og havner på et tidspunkt på det kongelige Teater hvor hun for tæller om andre kendte navne. Op gennem 60’erne filmede hun en del af de i dag så elskede lystspil som hun ikke skammer sig over. Efter 20 år som skulespiller sætter hun sig i direktørstolen sammen med Lone Hertz på Bristol Teater. Det bliver indledningen på flere års direktørtid, med optræden på teatrene ved siden af. Ligesom Erik Balling hentede hende til Matador som nok er hendes glansrolle.


Vi hører også kort om privatlivet med manden Christian og deres fælles datter, samt tiden med forfatter og journalist Paul Hammerich.
Alt i alt en fin bog om en kendt dame som snart har været skuespiller i 50 år. En anke har jeg dog, og det er der ikke en fortegnelse over teaterroller eller filmroller.