Der er kulturrevolution i Kina i 1969. Den unge Ahorn overfaldes konstant til hun reddes af Vild Ingefær. Det bliver starten på en odysse for de to piger gennem maoismens Kina.

Vil Ingefær er datter af en afdød franskmand og en kinesisk mor, men drømmer om at blive maoist. Men hun chikaneres groft af Stæk Peber som er leder i skolen. Så Vil Ingefær slår sig sammen med Ahorn mod deres fælles plageånd.


Ahorn er fascineret af Vild Ingefærs kampånd og desperate ønske om at blive maoist. Et hvert kneb gælder. Også at vinde Mao citatkonkurrencen, Stedsegrøn, men hun regnede ikke med at forelske sig i den forsvarende mester. Men Vild Ingefær gør alt hvad hun kan, og da hendes mor dræbes må hun arbejde inden skoletid for at overleve. Det gør hun på fiskemarkedet, hvor hun opdager andre handlende svindle. Vild Ingefær afslører svindlen og bliver en helt. Hun kommer til hovedstaden hvor hun møder formand Mao og hendes lykke er gjort.


Det får Vild Ingefær til at være endnu mere maoist. Hun bliver leder af forskellige grupper som skal opdrage andre borgere ved hjælp af optog og fælles citat-afsigelser. Men hun har det problem hun er meget forelsket i Stedsegrøn. Så Ahorn må hjælpe hende med at holde dem adskilt for Mao mener ikke mennesker skal forenes på den måde. Ahorn bryder sig ikke om det, og da hun må erkende hun også er forelsket i Stedsegrøn siger hun stop. Stedsegrøn bliver selv forelsket i Ahorn og de to bryder med Vild Ingefær. Hun tænker derefter kun på hævn og får det ved en parade hvor Stedsegrøn anklages for at være antimaoist. Det får Ahorn til at melde sig i sympati, men Vild Ingefær kan ikke leve med sin egen skam.


En meget fascinerede fortælling om Kina i Maotiden. Det er fortalt meget underholdende. Og man føler med de enkelte involverede.