menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

PS: Jeg elsker dig! af Cecelia Ahern. - , 2004(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: City piger, Kærlighed, Venskab

Hollys mand Gerry er død. Men inden hans død sendte Gerry 10 breve...


bogomslag
Omslag af:
Lene Stangebye Geving
Den 30-årige Holly har mistet sin elskede mand Gerry.
Gerry dør af en hjernesvulst og efter hans død modtager Holly 10 beskeder, som han har skrevet til hende under hans sygdomsforløb. Reglen er at Holly må åbne et brev i hver måned og i 10 måneder bliver brevene Hollys bibel, hendes halmstrå midt i hendes store sorg.
I hvert brev er der noget til Holly. Nogle gange en opgave eller udfordring som f.eks en ordre om at deltage i en karaokeaften (Holly synger meget dårligt). Andre gange en belønning som en ferie i Spanien for Holly og hendes veninder. Brevene hjælper Holly til at acceptere Gerrys død, og sammen med hendes gode veninder, hjælper de hende til at komme videre med sit liv.



Hvis man som jeg holder af at læse Helen Fielding og Marian Keyes, vil man også kunne lide denne roman. Hollys sørgelige historie fortælles på en varm måde, hvilket gøre den underholdende i stedet for deprimerende og trist. En af de ting jeg især synes om, er bogens slutning, som viser, at der er håb for Holly (hun skal nok klare sig) men at det hele dog ikke ender med en Hollywood – lykkelig slutning hvor Holly på så kort tid helt er kommet videre med sit liv. Det er en fin debutroman, og jeg håber at se mere fra den unge forfatter.


Af Louise Dam (24.01.2005)

Andre bogomtaler af Louise
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden