![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Ud og stjæle heste af . - , 2004 (dansk udgivelsesår) Genrer: Familien, Hverdagsliv, På landet, Slægt Trond er på sine gamle dage flyttet væk fra byen, og i sit nye liv hjemsøges han af minder om en sommer, der fik afgørende betydning for hans liv. Da Trond møder sin nærmeste nabo, vender fortiden med et tilbage til ham. I sommeren 1948 var han og hans far på sæteren, hvor de kom tættere på hinanden. Men også længere fra hinanden end nogensinde. I sommeren 48 var Trond 15 år gammel, midt mellem barn og voksen. Sammen med vennen Jon leger han vilde lege, indtil en tragisk hændelse i Jons liv sætter en stopper for deres samvær. Tragedien i Jons familie sætter også skub i andre ting, og Trond begynder at stille spørgsmål, som han stadig ikke har fået svar på 50 år senere, da han støder ind i en skikkelse fra fortiden. På trods af de store dramaer i bogen, er den fortalt i en afdæmpet tone, der viser Pettersons store stilistiske evner. Petterson har i mange år været en forfatternes forfatter og er blevet sammenlignet med Hamsun. Og som hos Hamsun får vi her en fortælling om en mand og hans hund, der ønsker at være alene, mens skæbnen vil ham det anderledes.Ligesom Trond får man ikke alle sine spørgsmål besvaret, og slet ikke spørgsmålet om, hvor godt man kender sine nærmeste. Det er en fornøjelse at læse en så stemningsfuld roman som Ud og stjæle heste. Petterson bevæger sig ubesværet mellem tiderne i bogen, og i det hele taget er det sådan, bogen fremstår: ubesværet og elegant. Af Nanna Knudsen (09.02.2005) Andre bogomtaler af Nanna |
