Onde stedmødre, uskyldige heltinder, godsejersønner, hemmelige forlovelser og intriger – en helt almindelig dag i et engelsk landsbyliv!

Omdrejningspunktet i denne engelske 1800tals-roman er den blide og uskyldige Molly, landlægens moderløse datter, som ikke destomindre er et stærkt, lille væsen. Meget imod hendes vilje gifter faderen (hendes ét og alt) sig igen, for at give den giftemodne pige et kvindeligt forbillede. Mollys nye moder er indbegrebet af snobberi og beregnende egoisme, nok ikke lige hvad faderen havde regnet med. Men med i købet følger en smuk og charmerende søster, Cynthia, som nok har sine tankeløse svagheder, men Molly og hun finder straks sammen.I nærheden lever to unge godsejersønner, Osborne og Roger, den første en følsom, drømmende digter, og den anden en robust biolog. Deres gammelkonservative fader forventer sig store ting af Osborne, den førstefødte, men Osborne bærer på en hemmelighed, som fører til tragedier. Det samme gør Cynthia, som snart forlover sig med den forgabte Roger. Alle betror sig til Molly, som har sine egne uudtalte følelser at kæmpe med.

Historien om den lille families landsbyliv blev ikke skrevet færdig, før forfatteren døde, men udgiveren fortæller slutningen ud fra hendes planer. Den er helt sikkert værd at læse for sine fint tegnede personer og situationer! 1800-tallets beherskede omgangsform og sociale koder, der dækker over store følelser, er ramt perfekt. Man holder vejret imens personerne balancerer på den hårfine line. Kun krusninger på overfladen antyder dramaet nedenunder. Måske vil nogle finde forløbet langtrukkent. Det er ikke en actionfilm, men drama er der i høj grad. Man føler dybt med Molly og morer sig, når det lille samfund og især den frygtelige stedmoder spiddes med klassisk, engelsk blik for det sørgeligt tåbelige. En mellemting mellem George Elliot og Jane Austen. Realisme med en god portion romantik. BBC’s filmatisering anbefales desuden!