”Noget, der virkelig er hårdt, ar at prøve at gennembygge sig selv fra grunden, stykke for stykke, uden nogen samlevejledning og uden nogen anelse om, hvor alle de vigtigste elementer skal placeres.”

Fire meget forskellige typer mødes nytårsaften på taget af en høj bygning alle med det formål at begå selvmord.Topper*s House er det mest "populære" sted at besgå selvmord i London - og er som sagt lidt overrendt netop Nytårsaften. De fire der redder hinaden (eller ødelægger det for hinaden) alt efter hvordan man ser på det er: JJ, en falleret amerikansk rock musiker; Maureen, enlig mor til søn med en søn, der er en grøntsag; Michael, en tidligere tv-stjerne der har siddet i fængsel for sex med en mindreårig; Jess, en forkælet og forsømt politikerdatter.

</p>





Disse fire fortsætter deres nytårsaften sammen og bliver enige om at mødes igen. På disse møder optrævles de enkeltes skæbner en efter en – også for dem som forsøger at gemme sig bag en løgn eller to. Referater af deres mødes gives individuelt og der er ikke enslydende beretninger.

</p>



De får et ambivalent forhold til hinanden – lige så meget som de afskyr hinanden ligeså meget hjælper de hinanden – bevidst eller ubevidst. De ville aldrig nogen sinde have mødt hinanden da de kommer fra forskellige baggrunde og den eneste ting de har til fælles var deres selvmordsforsøg. De mødes et par gange mere på taget af Topper’s House og da de en dag bliver vidner til en der faktisk når at hoppe ud bliver det et skift for dem alle.

</p>





Igen er det de skæve eksistenser der er omdrejningspunktet i Nick Hornby’s roman. Man vil umiddelbart ikke kunne identificere sig med personerne og til tider bliver man aldeles rasende på dem – ”så tag jer da sammen og få et liv” men samtidig føler men empati uden at man kommer til at holde af dem.

</p>



Ikke den mest let læste af Hornby’s romaner, men den fortjener så absolut at blive læst og på trods af det alvorlige tema er den også fuld af håb og slutningen lader en dør stå på klem.

</p>