Tømrerens datter Christine lader sig i 1329 indemure i et lille rum i kirken. Det er en kærlighedsgerning, udsprunget af fromhed - eller er det?

I Shere, hvor Christine bor, mærker man ikke meget til den kaotiske tilstand, rigets skiftende magthavere oplever. Ej heller til den upopulære, hovne og på visse punkter særdeles verdslige pave i Avignon. I Shere går livet sin gang, små piger bliver til unge kvinder; mennesker mødes, og sød musik opstår.

Uafvidende bliver Christine en lille brik i spillet om magten, da hun giver et løfte til gud om at blive anchoresse. En anchoresse er indemuret i et lille rum i kirken, hvor hun er overladt til at bede for verdens frelse. "Tømrerens datter" fortæller historien om, hvorfor Christine tager sin store beslutning, og om de følger beslutningen har - for hende selv og for andre. Men det er også fortællingen om et gigantisk magtspil og om en kirke i splid med sig selv.

Martin Jensen beskriver både personerne og tiden så godt, at man lever med i hvert eneste ord. Det politiske spil væves fint sammen med Christines skrækindjagende kærlighedsgerning, og romanen bliver således både en kærlighedsroman og en roman om storpolitik. Romanen er en bog af den type, man læser i én køre og bagefter ærgrer sig over, at man allerede er færdig med.