En stilfærdig askepothistorie om at genfinde tabt kærlighed

Romanen foregår delvist i 1800-tallets engelske herregårdsmiljø og delvist i Bath’s byliv. Den handler om Anne Elliot, datter i en fornem og meget snobbet adelsfamilie. Anne bliver overset, trådt på og finder sig med utrolig tålmodighed i det hele. I hendes tidlige ungdom lod hun sig overtale til at bryde sin forlovelse med den livlige og modige men også fattige Frederic Wentworth. Hun er aldrig kommet over ham, og da han vender tilbage til området efter 8 berigende år ved flåden, blusser hendes følelser op igen. Han er dog stadig rasende på hende over hendes ungdoms mangel på beslutsomhed og gør kur til en anden mere stædig kvinde. Denne stædighed ender med en ulykke og Wentworth begynder at indse sine egne fejl og ægte følelser. I mellemtiden er Anne blevet involveret med sin charmerende granfætter, så der skal en del intriger og jalousi til, før det hele ender godt.



Romanen er Jane Austens sidste og nok også den mest afdæmpede. Den er præget af efterårsstemning og en let melankoli, som dog ikke forhindrer hende i at svinge sit sædvanlige satiriske sværd over hovedet på de fleste af romanens figurer. Der er kun få af dem, som ikke er latterlige og man skal bide tænderne sammen for at holde ud sammen med Anne, der er meget alene i dette selskab. Heldigvis forbliver hun ikke ensom. Der er en dejlig romantisk slutning. Anbefalelsesværdig, især til Austen-elskere!