14-årige Lily bor på en ferskenfarm i Sydstaterne sammen med sin far. Hendes mor er død ti år tidligere ved et ulykkestilfælde som Lily måske, måske ikke, havde del i.

Året er 1964, loven om borgerrettigheder bliver vedtaget, og det går ikke stille for sig. Da Lilys sorte barnepige og husholderske, Rosaleen, vil skrives på valglisten, bliver der ballade. Rosaleen får tæv og smides i fængsel (hvor hun får flere tæv) og Lily bliver straffet af sin far.

Den brutale behandling, de begge er udsat for, får Lilys ønske om at vide mere om sin mor til at bryde ud i lys lue, og hun flygter sammen med Rosaleen. De havner hos "Kalendersøstrene", August, June og May, der er biavlere og hjertet i en lille forsamling af kvinder, der dyrker Jomfru Maria og næstekærligheden.

Deres forbindelse til Lilys mor får vi først rede på sent i romanen, der først og fremmest handler om forholdet til mødre, de fraværende og de tilstedeværende.

Biernes hemmelige liv har fået mange roser, og den er da også en hyggelig bog, der vist hører til den type, man normalt kalder "hjertevarm". Den kammer ikke på noget tidspunkt over i det banale eller vamle, men holder stilen fint. Tiden er beskrevet godt, og der er mange fine små portrætter af bipersonerne. Der er mange gode detaljer, som f.eks. når raceproblematikken vendes på hovedet, og Lily føler sig udenfor, fordi hun er hvid. En god læseoplevelse om at blive voksen med sig selv i behold.