![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Eleanor Rigby af Douglas Coupland. - , 2005 (dansk udgivelsesår) Genrer: Familien, Humor, Hverdagsliv Liz Dunn er 42, overvægtig og ensom. Så ensom, at hun i sin mail-adresse kalder sig Eleanor Rigby efter Beatles-sangen med omkvædet: "Look at alle the lonely people." ![]() Omslag af: Lars Rosenquist Bech-Jessen Liz erkender sin egen ensomhed og trives måske næsten med den, da hendes liv en dag forandres. Kometen Hale-bop går over himlen og bliver et signal på nye tider. Liz opsøges af sin bortadopterede søn, Jeremy, der er resultatet af en studietur i Rom, der for det meste fortaber sig i tåger af beroligende medicin og alkohol. Jeremy lider af sclerose i et fremskredent stadium, men han formår alligevel at få Liz til at se anderledes på tilværelsen. Lyder det som en tårepersende og sentimental roman fra et ugeblad? Så tilsæt fundet af en myrdet transvestit, en sengesælger, en terroralarm i Münchens lufthavn , mystiske åbenbaringer og andre besynderlige hændelser og personer, og billedet forandrer sig. Eleanor Rigby er præget af fortælleglæde og humor, men først og fremmest er det en væsentlig præstation at kunne fortælle en historie om en overvægtig, ensom, ugift kvinde uden at gøre hende til en ynkelig kliché. Det er så absolut en roman, der er værd at læse. Af Nanna Knudsen (07.10.2005) Andre bogomtaler af Nanna |
