![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Montebello af Lars Kjædegaard. - , 2005(1), 2006(2) (dansk udgivelsesår) Genrer: Familien, Humor Lars Kjædegaard er tilbage med en dramatisk roman om en mand der ønsker at hjælpe sine medmennesker. Manden mistænkeliggøres og spændingen stiger. ![]() Omslag af: Steen Langstrup Poul Helweg driver ’Ærligt nærvær’, hvor han giver personlige råd til trængende borgere i Helsingør-området. Pouls service er gratis, han lytter til folk, der fortæller om deres såvel små (utilfredshed med sin næse) som store problemer (person der har slået ihjel ved et uheld). Når Poul har lyttet giver han folk sin uforbeholden menig. Mange af Pouls medmennesker er hverken vant til at folk lytter til dem eller at folk er ærlige overfor dem. En af bogens charmer er de små skæbnefortællinger som borgerne kommer med. Som læser blev jeg ofte grebet af historien og var ærgerlig over ikke at høre mere om det enkelte menneske. Ind i mellem blev min nysgerrighed tilfredsstillet ved at personen igen optræder i fortællinger og fortæller Poul om deres videre skæbne. Efterhånden får man den opfattelse at det er en herlig roman uden de store problemer eller i hvert fald ikke problemer som Poul Helweg ikke kan klare. Så rives tæppet væk under en og Poul Helweg får selv problemer. Poul Helweg kontaktes af en journalist. Journalisten får Poul til at fremstå som en kvaksalver, der måske nok er gratis, men Poul mistænkeliggøres og spørgsmålet er om der ligger seksuelle motiver bag Poul Helwegs handlinger. Det gør ikke sagen bedre at Pouls kæreste, Lise mener han er til grin. Samtidig kører en kommunal sag mod Pouls søster. Kommunen ønsker at tage hendes dreng fra hende, således at han kan komme i trygge rammer efter mandens selvmord. Nevøen er kritisk syg og falder ofte i søvn på uheldige tidspunkter. Poul vil gerne hjælpe sin søster, så nevøen tilbringe et par formiddagen om ugen hos Poul. Historien om svogerens selvmord er en helt historie i historien. Selv om Lars Kjædegaard denne gang har bevæget sig væk fra spændingsromanen er roman intens spændende læsning, der skildrer mandlige følelser, således at al følelser om manden ikke skal skildres af kvindelige forfattere. Tilbage er kun at sige: Glæd dig. Lars Kjærdegaard har endnu engang skrevet en rigtig god roman. Af Per Kjær (11.10.2005) Andre bogomtaler af Per |
