menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Små jordskælv af Jennifer Weiner. - , 2005 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Amerikanerliv, City piger, Familien, Humor, Venskab

Ser jeg fed eller gravid ud? Hvorfor har jeg fået Andalusiske vandbærer-ben? Skal barnet have flaske eller er bryst bedst? Hvor meget må svigermor blande sig? Læs og du får måske svaret.


bogomslag
Omslag af:
eyelab



Tre vidt forskellige kvinder mødes til en time i baby-yoga og opbygger et netværk. De har forskellige baggrunde, forskellige idealer og indgange til ”det at være gravid” og ikke mindst det at blive mor: Ayinde følger fanatisk bogen ”Baby Success”. Kelly, der er karriere-kvinde, skriver alt ned i sin lomme-pc i små regneark. Becky er mere ”det skal nok gå typen.” På sidelinien møder vi Lia der starter som en ”lurer”, men som indlemmes i de andres univers.
</p>



Og så burde det hele jo bare være så godt….. men den virkelige verden åbner sig for dem. Kelly’s mand mister sit arbejde og Kelly må begynde at arbejde igen få uger efter hun har født. Ayindes mand, Richard, er næsten aldrig hjemme og som hun er sikker på har en affære. Becky har svigermoren fra hell at slås med og Lia skal komme til tåls med det hun har været igennem og finde sig selv igen
</p>



Igennem bogen hører de enkeltes historier – hvilke ting i opvæksten der gjorde dem til de mennesker der i dag og i særdeleshed og hvorfor netop deres barn skal have en anderledes opvækst end den de selv fik. Men hvad er en anderledes opvækst og hvorfor er en bedre end en anden. Som så mange andre kvinder prøver pigerne sig frem i al deres uperfekthed – ja, man kunne næsten fristes til at sige som i det ”virkelige liv”.
</p>



Bogen rammer klokkerent ind hos alle der har prøvet at skulle være mor. Man kan genkende følelserne, usikkerheden, manglen på søvn og angsten for at miste. Der er fantastiske personskildringer og de forskellige miljøer er også plausible. Men bare rolig der er ikke gået super realisme i det og som vi ved så skal heltinder gå så meget igennem før det kan blive godt.
</p>


Af Lene Wendelboe (04.11.2005)

Andre bogomtaler af Lene
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden