![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Astas bog af Barbara Vine. - , 1994(1-2) (dansk udgivelsesår) Genrer: Familien, Historiske, Livshistorier, Slægt Denne bog foregår i: Danmark, England Denne bog foregår i: London (England) En dansk emigrant-familie i London bærer på en dyb hemmelighed, der trækker dybe spor efter sig flere generationer senere ![]() Omslag af: Robert Reed Asta er flyttet til London fra Danmark med sin mand Rasmus. I 1905 begynder hun at føre dagbog og fortsætter med det resten af livet. Hendes beretninger kredser om dagligdagens oplevelser, de fire børn, vanskelighederne med det engelske sprog, og det triste ægteskab med den usympatiske Rasmus. Datteren Swanny beslutter sig for udgive alle dagbøger efter moderens død, og det bliver omgående en bestseller. Astas bog gemmer dog på en stor familiehemmelighed involverende Swanny, og niecen Ann, som arver efter Swanny, forsøger at opklare, hvad det egentlig var, der skete. Sideløbende fortælles der om en mystisk mordgåde, der viser sig at have en overraskende forbindelse til familiehemmeligheden. Astas bog er svær at genrebestemme. Den starter som en forholdsvis traditionel ”dameroman” men ender over i at minde mere om en detektivroman. I takt med at historien og opklaringsarbejdet udvikler sig, skabes der gode spændingsmomenter og et element af uforudsigelighed, men fortællingen kan til tider forekomme lige lovlig kringlet og forvirrende pga. de mange løse tråde, der skal bindes sammen. Af Stine Pedersen (24.01.2006) Andre bogomtaler af Stine |
