I den delvis selvbiografiske roman fra Odense, møder vi drengen Wolle og den lidt ældre lærling Erik. De oplever på hver deres måde 2. verdenskrig og vi følger dagligdagen for begge familier.

Fortællingen tager sin begyndelse i 1943 hos drengen Wolle og hans familie der bor i Odense. Familien består af far, mor, storesøster Eva, kaldet Tuberklen, og lillesøster Lillen. Nær ved bor Sortebror Kaj og hans familie.
2. verdenskrig er i gang, der er strejker, der er tyskere på gaden, der sker sprængninger af diverse bygninger, men det er ikke alt der tales om i hjemmet. Først når Sludre Klaus kommer på besøg får Wolle besked, for Sludre Klaus mener børn har godt af at vide hvad der sker, og Wolle er en ivrig lytter.
I nærheden af Wolles familie bor Erik og hans familie. Erik er læredreng på en maskinfabrik, og hjemme tæver faderen både mor & Erik. En dag har de dog fået nok og flygter til mors søster i nordjylland hvor der snart falder ro over de to. Erik involveres i modstandskampen, men en dag dukker far op igen. Men Erik møder også sit livs store kærlighed og snart bærer kærligheden frugt.



Dette er en herlig roman om Wolle og hans familie. Vi hører om familiens venner som laver klaverer og bruger køkkenvinduet som dør.
Romanen som er delvis selvbiografisk, er skrevet i et let sprog om hverdagen under krigen, med rationeringer men også om naboskab og den store hjælp der var familierne indbyrdes. Og verden set delvis fra en seks-årigs højde delvis fra den lidt ældre Erik.