![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Fornuft og følelse af Jane Austen. - , 1974 (dansk udgivelsesår) Genrer: Klassikere, Kærlighed Denne bog foregår i: England Denne bog foregår i: London (England) To søstres meget forskellige måder at møde kærligheden på. En følelsesfuld roman til ære for fornuften! ![]() Omslag af: Kjeld Brandt I starten af 1800-tallet var det ofte kun den ældste søn, som arvede sin far. De yngre søskende måtte leve af hans gavmildhed. Gavmildhed er det eneste Mr. Dashwood ikke har noget af, så da han arver hele sin fars gods, sættes hans stedmor og tre halvsøstre på porten. Ved fjerne slægtninges hjælp finder de en lille hytte at leve en stilfærdig tilværelse i. Stilfærdig og behersket er også den ældste søster Elinor i sin ulykkelige forelskelse i den varmhjertede Edward Ferrars. Han er i kløerne på sin mor og andre ambitiøse kvinder. Pga. deres intrigante manipulationer og Elinors egen strenge pligtfølelse må hun skjule sine følelser og tilsyneladende upåvirket hjælpe alle andre i familien i deres sorger. Hun bærer sine prøvelser ved at støtte sig til sin fornuft og standhaftige fornemmelse for det ærefulde og moralsk korrekte. Helt anderledes er hendes yngre søster, Marianne, som udlever og dyrker alle følelser åbenlyst og spontant. Hun står imellem to tilbedere. Den modne gentleman Colonel Brandon, som kunne være hendes far, og den unge, smukke, romantisk kurtiserende og flirtende Mr. Willoughby. Uden tøven forelsker hun sig passioneret i den sidste og sørger sig næsten til døde, da han svigter hende. De to søstre er altså så forskellige som fornuft og følelse, men deres liv er alligevel tæt knyttet sammen. At ”fornuften” nok er den endelige vinder, betyder ikke at ”følelsen” ikke beskrives som lige så livsnødvendig. Dette er min yndling iblandt Austens romaner! Den er tidløs, fordi den beskæftiger sig med to kræfter, som stadig kæmper i mennesket. Jane Austen beskriver kampen og den gensidige afhængighed imellem fornuft og følelse på en utroligt gribende, smuk og lidt sørgmodig måde. Det er en stormfuld, følelsesfuld roman til ære for fornuften, og med en lykkelig, om end lidt resignerende slutning. Desuden er Austen som sædvanlig bidende i sin humoristiske afsløring af hykleri og udspekuleret egoisme under den civiliserede overflade. Af Marie Fredborg (08.03.2006) Andre bogomtaler af Marie |
