Adelheid er fra det tyske mindretal i Sønderjylland, og da tyskerne besætter Danmark, glæder hun sig.

Adelheid er uddannet lærerinde og har fået stilling i Nordsjælland, hvor hun må skjule sine sympatier for nazismen for naboer og kolleger, der bestemt ikke er enige med hende. Deres uvilje mod den tyske besættelse får hendes overbevisning til at vakle, og da hendes bror melder sig til regiment Nordland, vokser tvivlen. Ordet "landsforrrædder" spøger i hendes tanker, og brorens breve fra Sovjet om at slå jøder ihjel er ubehagelige. Har hendes kloge far ret, når han tror på nazismen, eller er det hendes nye bekendte, der har fat i den lange ende?

Da Adelheids yndlingselever viser sig at være jøder, er bægeret fuldt, og hun skifter mening helt og holdent. Hun involverer sig i modstandsarbejdet, selv om det betyder, hun må fornægte sin bror og sin egen fortid.

Ester Bock skriver godt, og hendes portræt af Adelheid er en fin skildring af ensomhed og af det at løsrive sig og blive et selvstændigt væsen. Adelheids overvejelser om nazismen er såmænd interessante nok, men helt troværdig bliver hendes involvering i modstandsarbejdet ikke rigtigt. Tidsbilledet og især personskildringerne kan man næppe få meget bedre, men egentlig er Adelheid mest menneskeligt interessant før hun omvender sig helt og holdent, og det er lidt en skam. I det skjulte kan læses som en fin kvindeskildring og som en stilfærdig roman om kærlighed og familie, men forvent ikke fængende drama, for det skorter det på.