Humoristisk historie om hvor galt det kan gå, når man er superfan af Rolling Stones, og ens nabo er møgirriterende.

Arne Brandstrup er noget modvilligt fået på efterløn. Han savner jobbet og kollegerne fra fabrikken, og har svært ved at få tiden til at gå. Han bruger nu størstedelen af sin tid på sin store passion rockbandet Rolling Stones, som han tilbeder i kælderen, som er indrettet som musikrum.



I nabohuset bor ægteparret Mogens og Ketty. Efter at have vundet en stor sum i lotto, har Ketty sagt sit job op og kalder sig nu kunstner. Hendes kunst består at kæmpe gipstorsoer, som hun placerer rundt omkring i haven.



Den kvidrende Ketty er efter Arnes mening det mest irriterende
kvindemenneske i verden, og han prøver at holde sig langt væk fra hende, men da der skal skrives en artikel om Ketty til et dameblad, bliver Arne alligevel involveret i hele affæren.



I kælderen har Arne nemlig en blå guitar. Det er perlen i hans samling, og det er den guitar, han vil forære Rolling Stones guitaristen Keith Richards, hvis han engang er heldig
at møde sit idol.
Arnes dag bliver forstyrret, da dameblads-folket kommer
for at spørge om de må låne Arnes guitar. Ketty skal nemlig fotograferes på terrassen, og den blå guitar vil passe perfekt i billedet.



Modvilligt udlåner Arne sin guitar og bruger herefter hele dagen på at bekymre sig om det lokale værtshus. Da guitarkassen bliver returneret opdager Arne til sin skræk, at hans guitar er væk og i stedet erstattet af en ussel skoleguitar.



Fuld og arrig opsøger han Ketty, som trisser rundt blandt torsoerne i
haven. Ketty er mildest talt uforstående overfor Arnes panik over den manglende guitar. Arne bliver mere og mere ophidset, og da Ketty forveksler Keith Richards med Cliff Richard er grænsen nået, og i frustration slår han Ketty i hovedet med guitaren.



Herfra følger man Arnes problemer med at dække over sandheden og politiets efterforskning af sagen, men da gerningsmanden er kendt helt fra start, skal man ikke forvente en kriminalhistorie.



Kettys Blues er en utrolig velskrevet og uhyggelig morsom historie. Jeg kan slet ikke anbefale den nok, men vil bare sige: læs den, læs den, læs den.