![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Rovfuglenes tid af Elisabet Nemert. - , 2006 (dansk udgivelsesår) Genrer: Historiske, Kærlighed, Magisk/Eventyrlige Denne bog foregår i: England, Frankrig Angelica længes væk fra sin kedelige, idylliske fødeby, og da hun får chancen, drager hun over den engelske kanal til rovolutionens Frankrig og livet på et eventyrligt og luksuriøst slot. ![]() Omslag af: Sisterbrandt I slutningen af 1700-tallet, tiden for den franske revolution, lever den underskønne men hovmodige præstedatter Angelica i den engelske landsby Rosedale. Selvom hun har en forstående far og en kær søster, længes hun kun efter at blive en del af den adelige, glamourøse verden. Da hendes adelige veninde Diana gifter sig med en franskmand bliver Angelica inviteret med til Frankrig som selskabsdame, og selvom den synske Angelica ser frygtelige fremtidsudsigter, tager hun af sted. I Frankrig finder Angelica alt, hun drømmer om, i det skønne slot Polignac, men her bor også Dianas onde mand og hans manipulerende far. Da deres nedrige gerninger begynder at gribe om sig, vågner heltinden i Angelica. Efter utallige strabadser ankommer Angelica til revolutionens Paris sammen med tre Grand Danois-hunde, en hest og to børn, som kun er nogle af dem, som hun har reddet fra døden. Her fører skæbnen hende endelig sammen med den unge franske læge David Duchamp, og de sætter sig sammen op imod Frankrigs nye rædselsregime. Man kan næppe undgå at bemærke, at dette er et rigtigt eventyr med rigeligt action, kærlighed og høje idealer. I denne bog er de gode meget ædle og de onde meget grusomme, og der er mange moralske og filosofiske overvejelser i den forbindelse. Efter min mening er handlingen for klichéfyldt og personerne for stereotype til at kunne underholde eller gribe én på seriøs vis. Hvis man ikke ved noget om den første franske revolution, kan man sikkert lære en del her. Man mærker tydeligt at Nemert er historiker, og at hun gerne pædagogisk vil formidle viden om historien. Jeg synes dog, at denne bog er mere familie-journal-roman end en historisk troværdig skildring, så det skal man være forberedt på, inden man går i gang. Af Marie Fredborg (03.07.2006) Andre bogomtaler af Marie |
