Knuds mor er tysker, og ergo er Knud et tyskersvin, der er lovligt bytte for alle i 60’ernes og 70’ernes Nykøbing Falster.

Knud - eller Knüdchen, som han hedder i familiens skød - vokser op i en isoleret familie, der består af ham, hans stædige, stolte mor og hans forsikringsmands-far, der forsøger at forsikre sin familie mod alt ondt. Fortidens spøgelser flakser rundt over hovederne på den lille familie: farfaren med de store forretningsdrømme, dømt til nederlag. Morfaren, Papa Schneider, med sine mensurar. Morens afdøde forlovede, der døde, da nazisterne hængte ham op i en kødkrog. For beboerne i byen er det ligegyldigt, at Knuds mor og hendes familie var mod nazismen; en tysker er en tysker er en nazist.

Knud er skolens prügelknabe, men forsøger ikke at få sin mor til at aflægge nogle af de vaner, der fyrer op under skolens og byens foragt. Hans liv har en dobbelthed: han tilbeder sin mor, men kan se hendes anderledeshed og excentricitet. Han kan vælge at stå last og brast med hende, eller at forråde hende, og valget er ikke reelt. Han er dømt til at være udenfor.

Som bogen skrider frem, vokser grusomhederne, fortællingen bliver mere og mere ubehagelig, kulminerende med morens dødsleje. Inden da har vi fået fortællingen om en tysk overklassefamilie, der mister alt under krigen, undtagen deres selvforståelse. Det er den vinkel, der for alvor gør bogen interessant og hæver den over en almindelig fortælling om mobning.

Det har været diskuteret, om Knud Romers bog er en roman eller en erindringsbog, men mærkatet er vel egentlig ligegyldigt. Først og fremmest udstiller bogen provinsialismen i dens allergrimmeste form, og den viser også, hvordan isolationen kan være med til at forkrøble tilværelsen for et barn, der ikke selv kan vælge sine livsvilkår.

Det er ikke uden grund, at Den der blinker er bange for døden har været én af årets mest omtalte bøger. Den kan stærkt anbefales.