Den kunstinteresserede Leo møder kunstneren Bill, og der opstår et stærkt venskab mellem de to mænd og deres familier.

Det er så almindeligt: et lykkeligt gift par med deres begavede og talentfulde søn, i lejligheden ovenpå et ikke så lykkeligt par med en søn, der måske er knap så begavet, men til gengæld så charmerende som Harpo Marx. Det ulykkelige par skilles, og i et nyt ægteskab finder Bill lykken, og sønnen Mark ser ud til at trives nogenlunde i begge sine hjem. Men så sætter katastroferne ind, og alt begynder at ramle sammen for de to par. Mere skal der ikke siges om romanens handling, det ville være at afsløre for meget, og ingen skal snydes for selv at opleve denne fantastiske roman.

Siri Hustvedt er en usædvanligt fængende fortæller, der tilmed har den gave at kunne beskrive et kunstværk, så man tror, man selv har set det. Også når hun fortæller om tidernes vekslende psykiske lidelser fra hysteri til anoreksi, er hun ualmindeligt interessant.

Det jeg elskede er en både begavet, velskrevet, spændende og rørende bog, som man bør unde sig selv at læse. Romaner af en kaliber som denne er en sjældenhed: begavet, velskrevet, spændende og rørende. Man kan ikke bede om meget mere.