Håb knuses og drømme sættes på standby i en flygtningelejr i 70’ernes delte Tyskland

Titlen på bogen kunne måske indikere, at det handler om en flok KFUM-spejdere på telttur, men der er ikke meget ’lejrhygge med fællessang ved bålet’ over historien.
Optagelseslejren Marienfelde var i 1970’erne stedet, hvor flygtninge og emigranter fra Østtyskland kom hen, når myndighederne i Vesten skulle afgøre deres egnethed og vurdere deres situation, inden de blev sluset ud i den virkelige verden. "Lejrbål" følger en række personer i lejren med hver sin baggrund, men med den samme drøm om en ny og bedre tilværelse på den anden side af Berlinmuren.



En ung kvinde med to børn, Nelly Senff, som har mistet sin mand på mystisk vis i Østtyskland, udsættes for ydmygende undersøgelser og forhør i lejren, fordi myndighederne mener hun har nogle informationer de kan bruge. Afhøringerne foretages bl.a. af den amerikanske CIA-mand John Bird, der også har sine egne problemer at slås med i form af konflikter på hjemmefronten.
Polske Krystyna, der indimellem passer Nellys børn, har solgt sit kæreste eje, en cello, for at få råd til behandlinger af sin alvorligt syge bror i Vesten. Udover at savne musikken må hun tolerere en irriterende far, der konstant nedgør hende. Den sidste person vi følger er skuespilleren Hans Pischke, der har været i lejren i 2 år og leder efter et arbejde. Han føler, at han befinder sig i et tomrum, et slags limbo, hvor han ikke længere ved hvem han er eller hvor han er på vej hen, hvilket gælder for flere af de personer, der er rejst fra øst mod vest, og som i det hele taget har svært ved at finde sig til rette.



Det er svært ikke at blive bevæget over alt det personerne må gennemgå i deres jagt efter personlig og økonomisk frihed og en anstændig levevis. Julia Franck har selv som barn tilbragt nogle år i en lejr, som den bogen omhandler, og livet i lejren beskrives, måske især af den grund, på meget autentisk vis. Der var uden tvivl tale om ret barske forhold for de østtyske flygtninge, for selv om de ikke sultede eller deciderede manglede noget, var der ofte en grotesk mangel på menneskelig værdighed. Paralleller kan for øvrigt drages til de aktuelle debatter omkring forholdene på de danske asylcentre.