Hvad gør man, når man er helt alene med sandheden? Vil man foretrække løgnen for ikke at være alene?

Mansfield Park, et rigt gods i 1800-tallets England, er omdrejningspunkt for handlingen i Jane Austens tredje roman. Her vokser den fattige, forsagte Fanny Price op på rige slægtninges nåde, uddannet til at blive en dame men anvendt som tjenestepige, hvert øjeblik skældt ud for sin utaknemlighed og kun opmuntret af sin fætter Edmunds venskab. Da Fanny er 18 år får nabolaget besøg af det charmerende og livlige søskendepar Henry og Mary Crawford. Alle lader sig forføre af de to, undtagen Fanny, som med sin urystelige moral bekymret ser, hvad der sker omkring hende. Henry Crawford beslutter sig for at gøre den stilfærdige pige forelsket i sig, men ender med selv at være håbløst forelsket og frier til hende. Hele verden ser det fordelagtige for Fanny i dette giftermål, og hun får brug for al sin styrke for at stå ved sine egne følelser! Samtidig er hun vidne til, hvordan hendes virkelige kærlighed Edmund nærmer sig forlovelse med smukke Mary Crawford.



I forhold til Austens andre romaner er dette en mere dyster historie, hvor en magtesløs og skrøbelig heltinde, som skælver hver gang, hun skal igennem en dør, står fuldstændigt alene med sin egen sandhed overfor alle dem hun elsker og ser op til. Selv læseren griber sig selv i at ønske, at hun dog bare kunne glemme sin moral og forelske sig i Henry Crawford, for han er rig, charmerende, morsom, opmærksom, intelligent og levende. Det er en genistreg af Austen at kombinere en mand, som synes at være lavet af heltemateriale, men som bare mangler den sidste lille milliliter styrke, og en kvinde, som undviger enhver heltinde-rolle, men som alligevel sejrer pga. ensom udholdenhed og troskab mod sine egne principper. Det er en stærk historie, krydret med Austens sædvanlige humor og bidende sarkasme overfor menneskers dobbeltmoral og egoisme.