Indias far, Maximillian Ophuls, bliver myrdet af sin privatchauffør, der går under navnet klovnen Shalimar, på Indias dørtrin.

Ophuls er tidligere ambassadør i Indien og nu en central figur i kampen mod den internationale terrorisme. Klovnen Shalimar er en frygtet terrorist, og mordet betragtes derfor som politisk. Imidlertid er det noget ganske andet, der binder morder og offer sammen, og det har sine rødder i en landsby i Kashmir.

Romanen er en fortælling om alt det, der er gået forud for mordet ved Indias gadedør; om hendes far, hendes mor, hendes egen forbindelse med Klovnen Shalimar, om Kashmirprovinsen, der forvandlede sig fra Paradis til Helvede.

Tag en dyb indånding, før du begynder at læse: de første kapitler er så hæsblæsende, at der slet ikke er tid til at trække vejret, endsige mulighed for at løfte øjnene fra siderne. Først da Max Ophuls ligger død på Indias dørtrin, går fortællingen ned i et lavere tempo, og historien folder sig ud i sine mange facetter.

Som altid er Rushdie en blændende og veloplagt fortæller, der behersker sproget så suverænt, at der hverken er ét ord for meget eller for lidt i romanen, der i øvrigt er levende oversat af Thomas Harder. Skal du kun læse én bog i denne sæson, så lad det blive Klovnen Shalimar. Det fås ikke meget bedre.