Erik og Margit Brandt var Danmarks første power couple, konstant i offentlighedens søgelys og næsten ligeså kendte for deres privatliv som for deres modetøj.

Erik Brandt har skrevet sine erindringer, og det burde der jo være kommet en spændende bog ud af, for stof til en god historie er der bestemt. Desværre står resultatet langt fra mål med forventningerne. I bogen kan man læse, at Erik Brandt som ung drømte om at blive forfatter, men det blev han ikke - heldigvis, kan man fristes til at sige.

Brandt har især i bogens første halvdel en kedelig vane med at beskrive en situation og derefter indsætte et "og hvad lærte jeg så af det"-afsnit, og det er mildest talt irriterende. Derudover fortæller han os glad og gerne og mange gange, hvor glad han er for smukke kvinder, men hvad han foretager sig med de kvinder står der ikke meget om. Det kan selvfølgelig ses som almindelig ridderlighed over for konen, men hvorfor så overhovedet antyde?

Mest interessant og mest underholdende skrevet er delen om gennembrudsårene i såvel Danmark som udlandet, hvor Brandt-parret stod for nyskabelse i modens verden, men også her savner jeg en ordentlig beskrivelse: hvad var det, der gjorde Margits tøj så unikt? Hvordan så tøjet ud? Her kunne et godt billedmateriale have hjulpet, og mange af billederne er da også gode og velvalgte. Men når der nævnes berømte fotografers portrætter af familien, hvorfor må vi så ikke se dem? Til overflod minder de fleste af billedteksternes om dem, man finder i private fotoalbums, og det er mere pinligt, end det er morsomt.

Jeg er sikker på, der en dag er en, der skriver en bog og Brandt-parret, der både fortæller om mode, design og - måske - en saftig historie eller to. Jeg vil anbefale, at man venter med at læse om parret til da.