![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Bebop Bar : roman af Naja Alberdi Platz. - , 2006 (dansk udgivelsesår) Genrer: City piger, Humor Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) I stedet for at studere, studerer Bella livet på og omkring Bebop Bar i Nyhavn, hvor hun arbejder. Bella kommer fra forstæderne, men der skal hun aldrig hen igen. I modsætning til studieveninderne, der snakker om børn og ejerlejligheder, er Bella optaget af det, der foregår, når natten falder på i København. Hun iagttager gæsterne på Bebop Bar, og når baren er lukket, fortsætter festen med de andre ansatte, og alt andet synes uvirkeligt. Er man træt af letbenet chick lit, er Bebop Bar et sted at starte, for det er en trist bog, men samtidig en af de morsomste bøger, jeg har læst i årevis. Forfatteren tager med Bellas stemme alle nattelivets typer lige på kornet, og lur mig, om ikke de fleste kan genkende sig selv under læsningen? Tilmed skriver Naja Alberdi Platz ualmindelig godt, og tilsammen med hendes skarpe blik for mennesker, gør det romanen til en usædvanlig vellyket debut. Af Nanna Knudsen (27.11.2006) Andre bogomtaler af Nanna |
