Et fabel-agtigt folkeeventyr af forfatter med finurlig fantasi

På Island, hvad mange forbinder med en forblæst geyser-rig vulkanø i det Nordatlantiske hav, vokser et rigt og frodigt kulturliv, der bl.a. har forfatteren Sjón som et af de mere kendte repræsentanter. Sjón vandt i 2005 Nordisk Råds Litteraturpris og har ellers bl.a. markeret sig ved at skrive tekster til sangerinden Björk.



"Skygge-Baldur" er hans 5. roman fra 2003. Titlen på bogen hentyder til et fænomen fra islandske folkesagn, hvor det er udtrykket for afkommet af en kat og en ræv, men det betyder også en ond ånd eller et skummelt menneske. Undertitlen på bogen er også meget passende ”Et folkeeventyr”, i kraft af inddragelsen af eventyrlige elementer, samt gamle myter og sagn, der udgør en naturlig del af fortællingen.



Året er 1883 og Baldur Skuggason, en ond satan af en præst, er i starten af historien på rævejagt, en jagt, som ikke udvikler sig helt efter planen. I 1868 strander et skib ved den islandske kyst. Ombord finder man en ung pige med Downs syndrom ved navn Abba. Hun har sit eget mærkelige sprog, og ingen ved, hvor hun kommer fra. Botanikeren og urtedoktoren Fridjonsson, som for øvrigt har en konflikt kørende med præsten, beslutter sig for at tage den renhjertede Abba til sig som tjenestepige på et tidspunkt i sit liv, hvor han er langt nede i kulkælderen.
De forskellige fortælletråde knyttes sammen i en overraskende slutning med Abba som et af de centrale omdrejningspunkter.



Det er måske en lidt fortærsket kliché, men "Skygge-Baldur" er eksempel på en af de romaner, som er hurtig læst, men ikke hurtigt glemt. 116 sider er romanens beskedne længde, og samtidig står der ikke meget på hver side (i enkelte tilfælde kun en enkelt sætning). Sjón opererer i det hele taget med en meget poetisk stil og udtryksmåde. En eventyrlig lille godbid, der efterlader sin læser mæt og veltilfreds.