Utrolig smuk og flot fortælling fra Bjarne Reuters hånd. Historiens vingesus og ikke mindst et par fantastiske personligheder gør dig selskab mens du læser romanen.

Vi er tilbage i 1348, hvor vi støder på et umage par. Giuseppe Emanuele Pagamino er på vej fra Neapal til bispesædet i Lucca, Giuseppe rejser alene på sit æsel, men møder knægten Arturo.

Undervejs på deres rejse møder de mange forskellige og interessante mennesker, og man kan hvis rolig sige at Giuseppe ikke hører til blandt jordens ærligste folk. Men dette giver dog ind imellem bagslag, som f.eks. da han i et kloster behandler Arturo meget dårligt. Arturo bliver vartet op af nonnerne, mens Giuseppe må finde sig i at arbejde for føden!

Men mest hulter de sig igennem, og Giuseppe går heller ikke af vejen for at være gravrøver for at skaffe sig penge. Samtidig har de et rullende apotek med sig. Dette betyder også penge, da de ind imellem kan helbrede eller sælge medicin og derefter rejse videre i alt hast.

Ind imellem møder vi en fortæller der kalder sig Rinaldo. Hvem er denne Rinaldo og hvad har disse forskellige indspark med resten af historien at gøre. Reuter snyder os ikke som læser, men sammenhængen skal selvfølgelig ikke lige røbes her. For selv om Løgnhalsen fra Umbrien ikke er nogen krimi, har den flere mystiske elementer, som sætter tankevirksomheden i gang hos sine læsere.

Bjarne Reuters Løgnhalsen fra Umbrien er intet mindre end et sand mesterværk og hører sammen med Shamran til hovedværkerne i Reuters forfatterskab, som ellers har rigtig mange perler!