![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Shopaholic & baby af Sophie Kinsella. - , 2007 (dansk udgivelsesår) Genrer: City piger, Humor Denne bog foregår i: England Denne bog foregår i: London (England) Kan shopping virkelig kurere morgenkvalme? Bliver man mere lykkelige hvis man dropper familielægen for den hotteste VIP-læge som alle de kendte bruger? For Becky er svaret naturligvis Ja! Rebecca og Luke er blevet gift og skal nu være forældre. Becky er naturligvis lykkelig. For babyen selvfølgelig men også fordi graviditeten åbner en helt ny verden af shoppingmuligheder. For en baby skal jo have tøj (meget tøj og kun mærkevarer). Babyer har også brug for legetøj og barnevogn (terrængående eller by-model?) og så er der jo børneværelset som skal indrettes. I et modeblad læser Becky om en læge, som bruges af alle de kendte og pludselig dur den gamle familielæge ikke længere. Det lykkedes Becky at kæmpe sig til en aftale hos den populære VIP-læge Venetia og for en stund er alt perfekt. Men da det viser sig at Venetia er Lukes smukke, tynde, glamourøse ekskæreste begynder Beckys smil at falme. Med utiltrækkende kæmpemave, rasende hormoner og en superkvinde på jagt efter hendes mand, er der garanti for mange sjove og pinlige situationer, når Becky tager kampen op for at redde sin familie… Shopaholic og baby er 5. del i serien om den shoppeglade Becky. Det er stadig meget letlæst Chicklitt men det er også stadig meget, meget morsomt. Af Louise Dam (12.09.2007) Andre bogomtaler af Louise |
