Jane og Tine bør i Rødbyhavn og lever en kummerlig tilværelse i 1980’erne kriseramte Danmark. Det er en realistisk hverdag, Helle Helle beskriver, men hvor der ikke er mange håb om en bedre fremtid fo

Jane og Tine lever i Rødbyhavn sammen med deres mor. Moren er for det meste meget ked af sin tilværelse og hun lever et stilfærdigt liv. Vi hører i tilbageblik om forskellige hverdagsepisoder i morens liv, med Jane og Tine som tilbagelænet tilskuere, som dårligt ved, hvordan de skal reagere.

Romanen følger dog hovedsagelig Janes liv, hvordan hun går på gymnasiet, men ikke kan overskue at være væk fra sin familie. Hvordan Jane og Tine takler deres mors død og hvordan Jane efterhånden finder et arbejde, således at hun kan få mad på bordet.

Søstrene hjælper hinanden, men samtidig fornemmere man en afmagt hos dem begge, der gør at de aldrig vil slippe ud af deres triste daglige trummerum. Dette lyder måske ikke specielt oplivende, men Helle Helle beskriver alligevel deres liv meget levende og spændende, således at man som læser bliver ved med at skulle have endnu et kapitel mere af romanen.

Rødby-Puttgarden er en fin roman om livet i provinsens og måske ikke så langt fra den virkelighed som mange måske stadig husker.

I søstrenes liv, er mændene kun en biting, som er skyld i at Tine er alenemor, men hun har jo Jane til at hjælpe. Samtidig ønsker Jane en nærmere kontakt med det modsatte køn. Hun er ikke godt til at flirte med mændene på arbejdspladsen, men da en kunde flere gange er meget interesseret i hende, beslutter hun sig for at tage på ferie med ham til Puttgarden. For Jane er dette en verden helt uden for hendes egen, og turen til Puttgarden, hvor hun faktisk må gå i land og dermed smide alt forsigtighed overbord, bliver ikke kun en positiv oplevelse for hende.

Katastrofen lurer lige om hjørnet. I første omgang er det dog ikke Jane det går ud over, og alligevel. ”… Jeg gyngede og gyngede. Jo mere jeg gyngede, des mere var jeg ikke længere mig. Det var mig, der var Tine. Det var mig, der var vores mor…”. Det er en stærk slutning på en tankevækkende roman.