menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

En helt almindelig han : roman af Chad Kultgen. - , 2007(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Amerikanerliv, Erotik

Denne bog foregår i: New York (USA)

Hvis du er til Morten Korch og nul sex, er dette ikke bogen for dig. Hvis du derimod kunne ønske et bud på En helt almindelig han’s tanker er Chad Kultgen et godt bekendskab.


På det danske bogmarked har der efterhånden i en række år været en række femiromanen a la "Shushi for begynder" af Marian Keyes. Nu er turen endelig kommet til mændene. Chad Kultgen har skrevet En helt almindelig han, hvor sex, kvinder, sex, penis, fuck, sex, bryster, pis og mere penis er en del af hver side.

Umiddelbart var min holdning at dette var da i den grad tanketom. Hvordan kunne Chad Kultgen dog mene denne? Det vender jeg lige straks tilbage til, først kort omkring handlingen.

En ung mand er kæreste med Casey. Han tænker meget på sex og sin penis og Caseys bryster og om hun vil sutte den af på ham. Sådan går en række sider. Ved et uheld bliver han pludselig forlovet med Casey og den unge mand tænker straks, hvordan kommer jeg dog ud af dette igen.

Når han kigger på andre kvinder eller er samme med andre kvinder tænker han straks erotiske tanker. Han er Casey utro og er egentlig ligeglad.

Pludselig bliver han stormende forelsket i en anden kvinde. Han forfølger sin kærlighed og starter en liv sammen med Alynas. Han opdager pludselig at han selv tænker på forlovelse og at tankerne omkring andre kvinder og sex med dem glider mere og mere i baggrunden.

Inden vi når så langt skal vi dog omkring flere pinlige optrin med Casey og hendes forældre, men selv om det er pinligt, er det faktisk ikke uden humor.

Det naturlige spørgsmål vil selvfølgelig være, tænker en helt almindelig han virkelig således omkring alle kvinder han møder på sin vej. Nej, det tror jeg ikke, men samtidig tror jeg at mange mænd tænker og har mange dagdrømme omkring sex. Samtidig er hovedpersonen i et vadested, hvor han reelt er sammen med en kvinde for at få sex, men ikke at nogen anden grund.

Her kunne man selvfølgelig komme med en moralsk løftet pegefinger, men det vil jeg undlade – ligesom jeg vil undlade at komme ind på hvorfor mennesker flytter sammen.

Til gengæld vil jeg ikke undlade at sige, at jeg faktisk følte mig ganske godt underholdt i selskab med En helt almindelig han. Selvfølgelig er den provokerende, men samtidig er det dejligt befriende efter den megen fokusering på kvinder i f.eks. Sex and the City. Og i forhold til denne serie er der ikke meget sex i En helt almindelig han. Ok – måske en overdrivelse, men alligevel…

Så hvis du har lyst til at lade dig provokere en smule omkring mænd og deres tanketomme (læs sex-fikseret) tankegang, ja, så er dette bestemt en god mulighed.

Samtidig kan man jo ønske at denne roman kunne få lidt flere mænd til at læse, ligesom Harry Potter har været for mange unge drenge.


Af Per Kjær (13.01.2008)

Andre bogomtaler af Per
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden