Sorte huller fortsætter historien fra Blå bror – og vi er stadig i gang med en udviklingshistorie fra 1960’ernes Danmark.

Hovedpersonen arbejder på fabrik, men er ikke specielt glad for sit arbejde. En dag snuser han lidt for meget til lidt narko, hvilket går helt ud over dagens glasproduktion. Skulle flaskerne ikke se sådan ud?

Efter dette intermezzo i starten af romanen, kommer der rigtig gang i sagerne. Sammen med Regina er han flyttet ind i et anneks til en kæmpe villa.

Hovedpersonen laver forskellige småting for fru Makart og efterhånden opstår der så tætte forbindelse at han allernådigst får lov til at benytte fru Makarts afdøde mands bibliotek. I biblioteket opleves forskellige mærkelige hændelser, som bestemt ikke gør romanen mindre interessant.

Alt i alt er Sorte huller en god fortsættelse på Blå bror. Selv om hovedpersonerne stadig er søgende, oplevelse en mere helstøbt karakter, som selvfølgelig ikke kunne fremkomme uden begivenhederne i Blå bror og Sorte huller.