![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Havets katedral af Ildefonso Falcones. - , 2008(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Familien, Historiske, Livshistorier, Venskab Denne bog foregår i: Spanien Efter min mening er Havets katedral blandt kandidaterne til året roman 2008. Hvis du vil underholdes mange timer, er du her i rigtig godt selskab. Ildefonso Falcones tager os tilbage til 1300-tallets Barcelona og fortæller en fantastisk historie om Arnau. Vi møder Arnau forældre på deres bryllupsdag, hvor lensherren tager Arnaus mor med magt, hvilket åbenbart er en rettighed lensherren har på denne tid. Arnau bliver født et par år efter, hvor hans mor reelt tages til fange af lensherren og det bliver Bernat, Arnaus far der selv må passe og pleje Arnau. Det er Bernat nu også rigtig god til. Han skaber et godt hjem for Bernat, men beslutter sig for at flygte fra lensherren. Turen går til Barcelona, hvor de sammen bor. I Barcelona er byggeriet af folkets katedral, Sante Maria de la Mar i fuld gang. Arnau vokser op i trykke kår, men hårde kår, hvor han ønsker at blive til noget mere. Arnau begynder som stor dreng at hjælpe til ved byggeriet. Han slæber sten ned fra stenbruddet og bliver efterhånden en stærk mand og ven med mange omkring Sante Maria de la Mar. Arnau bliver gift, men en ungdomskæreste har magten over ham. Hun bliver hans elskerinde. Arnau plages af sit svigt overfor familie og samfundet og beslutter sig for at løse sine problemer ved at drage i krig. Aledis drager efter Arnau. Hun kommer i kløerne på Francesco, som er luder og har flere kvinder tilknytte sin forretning. For at få fuld magt over Aledis udnytter hun hendes naivitet og fortæller Aledis at Arnau er faldet på slagmarken. Aledis og Francesco danner derefter skæbne i mange år. Aranu er alene tilbage i Barcelona og får hjælp til at blive veksler. Det går strygende for Aranu, indtil kongen for øjnene op for ham og han skal giftes med af kongens slægtninge. En kvinde der mener sig højt hævet over Arnau. Arnau er umiddelbart ligeglad, men dette får senere konsekvenser for ham. Aranu har skabt sig fjender og disse forsøger at ødelægge alting for Arnau. Det er meget tæt på at lykkes, men Aranu får uventet hjælp fra flere venner inden han endelig er en fri mand igen. Sådan en lille omtale af disse 630 siders store roman fortæller selvfølgelig kun meget kort omkring handlingen. Men dette er en virkelig underholdende roman og altså blandt det bedste jeg har læst i år. Af Per Kjær (16.10.2008) Denne bog er også omtalt af: Nanna Andre bogomtaler af Per |
