Fortælling omkring videnskab og hvordan man på forskellig vis kan få viden omkring den verden der omgiver os som mennesker.

Roman om videnskab, som hurtig leder mine tanker hen mod Sofies verden af Jostein Gaarder. Modsat Gaarder, hvor det var den filosofiske del af romanen jeg fandt interessant, mens historierne om Sofie var dræbende kedsommelige, har Daniel Kehlmann valgt at fortællingen om videnskab er en stor del af selve romanen. Dvs. at romanen ikke er delt i to dele, hvor nogle afsnit er om personerne, mens andre er om videnskab. Det synes jeg er en klar gevinst for romanen.

Til gengæld har Kehlmann valgt at bibringe os viden omkring til andre spor. Hvordan sidder man i Tyskland, på et kammer eller som professor på et universitet og finder oplysninger omkring videnskab i verden. Således oplever Gauss verden.

Modsat Gauss er den anden videnskabsmand, Humboldt. Hans tilgang til verden er helt anderledes, han ønsker at opleve verden og smage, føle og udsætter sig selv for masse ubehageligheder for at vide hvordan forskellige planter virker, hvordan andre folkeslag lever osv. osv.

Romanens force er, at den ikke giver et entydig billede – eller en sandhed på hvad der er rigtig. Men i stedet lader os selv vælge, hvor vi finder det logisk op opdage viden på en given måde.

Opmålingen af verden er meget spændende ud fra en videnskabelig betragtning og hvis man ønsker sig informationer omkring videnskab. Hvis man i stedet ønsker en historisk roman om nogle store personligheder er dette ikke romanen man skal læse.