menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Dette burde skrives i nutid : roman af Helle Helle. - , 2011, 2012(5) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hverdagsliv, Venskab

Denne bog foregår i: Danmark

En ung kvinde bor i et hus i Glumsø og tager hver dag ind til København. Her tror forældrene hun studerer, men hun bruger tiden på alt andet.


Dorte er flyttet ind i et hus for sig selv i Glumsø, da hun skal til at læse i København. Hun skal læse litteratur, og tage toget ind til byen hver dag.
Men det er ikke det Dorte bruger tiden på, men derimod bruger hun tiden i Scala med at småshoppe, samt at mødes med Digter Hase.

Hjemme i huset tænker Dorte tilbage på fortiden med Per Finland. Om da hun flyttede ind hos Per og hans forældre, og hvordan hun var nødt til at flytte til sidst.
Vi hører om Dorte der deler navn med sin faster. Sammen med faster, lever Dorte sit liv på samme måde – et lidt overfladisk forhold til forskellige mænd, imens Dorte (og fasteren) skjuler hvor dårligt de egentligt har det.

Og sådan kan Helle Helle beskrive et liv – med få men rammende sætninger at slå fast hvad hun mener. Uden mange ord, for meget står i mellem linierne. Men der behøves heller ikke flere ord. Forfatteren er her flyttet lidt tættere på storbyen, lidt væk fra udkantslivet som vi oplever i forfatterens seneste par bøger. Men det er okay – stilen er den sammen stramme og underholdende.


Af Lone Pedersen (03.05.2011)

Denne bog er også omtalt af: Per

Andre bogomtaler af Lone
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden