menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Sorg og camping : roman af Lone Hørslev. - , 2011 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Familien, Humor

Denne bog foregår i: Danmark

Jørgen har problemer i butikken, Marianne er i tvivl om sin kærlighed til Jørgen, Gunnhildur er væk, Jannie tænker på sin elsker - et herligt billede af en håndfuld mennesker i 1985.


bogomslag
En novemberdag i 1985 – vi følger en håndfuld personer i en lille vestjysk by, Løkke. Hvordan er deres liv, deres tanker og hvordan kommer de videre herfra.

Marianne er gift med købmanden Jørgen der har fødselsdag og derfor pyntes der op til jul som de plejer. Vi er jo i midten af 1980’erne og til festen serveres Kir royal og den meget akavede fest når vi ikke at høre mere til end til velkomstdrinks og hvad gæster skal have at spise, hvis det da ikke brænder på.

Købmandsbutikken kører ikke så godt, efter den store Føtex er kommet i nabobyen, men der er da stadig trofaste kunder tilbage. Bl.a barndomsvennen Laurits og hans kone Birgitte.

Netop Laurits er om sig, og kender allerede flere af deltagerne til festen, bla. Janni der arbejder i butikken. Da hun opdager Laurits til festen skrider hun.

arianne tænker på svigerinden Gunnhildur der er forsvundet. Hun har nu været væk i tre dage men ingen må vide noget. Gunnhildurs mand Thomas ved godt hvorfor hun er væk – for det er hans skyld. Og Marianne tænker ofte tilbage på den fælles campingferie året før, hvor Gunnhildur var så levende.

Gunnhildur er flygtet fra hjemme efter et opgør med Thomas og flakker rundt i Jylland, hvor vi også hører om hendes side af sagen.

Det er en bog med personer der har mange hemmeligheder, både for hinanden men også for sig selv. For selverkendelse er ikke nogens stærke sag.

Lone Hørslev er jo ellers mest kendt som lyriker og det kan også ses i flere passager i bogen. Måden der flyttes fokus fra en fortæller til den næste er godt og naturligt, man er virkelig med i deres dagligdag.

Det er en fantastisk bog, med et meget flot sprog, og fantastisk historie. Der er sjove og skæve episoder som man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet af. Bogen bringer mindelser om Dy Plambeks roman ”Texas’ rose” (2009) med samme dejlige historie. Men læs bogen og du er ikke i tvivl om det er den rette titel.


Af Lone Pedersen (21.06.2011)

Denne bog er også omtalt af: Per

Andre bogomtaler af Lone
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden