![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Vidunderbarn : roman af Roy Jacobsen. - , 2010(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Hverdagsliv Denne bog foregår i: Norge Denne bog foregår i: Oslo (Norge) Hverdagsdrama fra Oslo i 1960erne. Linda dukker op og pludselig er alting forandret i den lille familie. Finn bor sammen med sin mor i en forstad til Oslo. Moren arbejder i en tøjforretning og på flere måder lever Finn med sin mor i harmoni. Dette vender moren pludselig op på, ved at forslå at Finn værelse skal udlejes. Som sagt så gjort og snart flytter en ung fremmed mand ind i lejligheden. Det er dog ikke den eneste rystelse som Finn kommer ud for. Hurtigt efter følger Linda nemlig efter. Linda er halvbror til Finn og egentlig Finns fars datter med en anden kvinde. Da faren er død og Lindas mor er junki, beslutter Finns mor sig for at tage sig af Linda. Linda vender snart op og ned på hele familien. Hun er tilsyneladende en stille pige, som bl.a. derfor kommer i specialklasse i skolen. Men samtidig sætter Linda gang i tankerne, ikke mindst hos Finn, som snart er storbroren der forsøger at skærme Linda mod alt ondt. Lejeren spiller ind imellem også kraftigt ind på familien og deres forhold til hinanden. Som læser følger man Finn, og da han ind imellem kommer i tvivl omkring lejerens hensigter, kommer vi det også som læser. Hvad vil lejeren egentlig i huset sammen med Linda, Finn og Finns mor. Roy Jacobsen har skrevet en dramatisk roman, som helt klart virker troværdig i forhold til tiden og i forhold til den udvikling som Finn gennemgår imens vi følger ham. Det er blændende godt skrevet og en rigtig medrivende hverdagsdrama. Af Per Kjær (28.06.2011) Andre bogomtaler af Per |
