En sand klassiker om deroute hos den succesfulde journalist, der efterhånden hverken magter sin familie eller sit arbejde.

I skyggen af krakket i Wall Street i 1929 udkom i 1930 Tom Kristensens hovedværk, Hærværk. Hærværk er fortsat meget læseværdig og giver et tidsbillede af København lige efter krakket. Samtidig er det tiden, hvor Thorvald Stauning er blevet statsminister for anden gang.

Ole Jastrau er journalist og har ansvaret for litteratursektionen i dagbladet. Jastrau er agtet og skriver gode og intellektuelle anmeldelser. Ole er gift med Johanne og sammen har de en lille søn, Oluf. De bor på Vesterbro i en kæmpe lejlighed og lever ellers et socialt trygt og godt liv.

Ole har dog en enkelt last. Han drikker. Som mange andre på dette tidspunkt får Ole en del genstande i løbet af dagen og begynder også at gå på beværtning. Problemet for Ole er, at han efterhånden får svære og svære ved at klare sin familie og sit arbejde. Da han en aften på en beværtning taler meget negativ om at være gift er det dråben, som får Johanne til at forlade ham. Hun tager selvfølgelig deres dreng, Oluf med.

Ole har svært ved at klare ensomheden og da vennen Steffensen en dag flytter ind sammen med kæresten Anna Marie, tager Ole imod dem med kyshånd.

Ole deroute lader sig efterhånden ikke standse og da han beslutter sig for at drikke sig selv ihjel, siger han op på dagbladet, trods det, at chefredaktørens forsøger at tale ham fra det.

Hærværk er egentlig en frygtelig historie om et forfald, der efterhånden virker til at være mere og mere selvvalgt. Samtidig virker Ole Jastrau på mange måder meget sympatisk og man føler med manden der er helt i alkoholens magt.

Til den udgave jeg har læst, har Søren Hjort Nielsen lavet nogle meget sigende tegninger, som understøtter teksten for vidunderlig vis.