Udødeligheden er bestemt ikke noget man skal ønske sig, hvis man skal tro Den Udødelige, hovedpersonen i Torben Guldbergs selvstændige forsættelse af Teser om eksistensen af kærlighed.

Den udødelige starter i 1000-tallet og beskriver en mands kamp for liv og familie. Hvordan han bliver forelsket og gift, får børn – men også hvordan krig hærger rundt i Europa og hvordan vores helt må tilbringe flere år på slagmarken. Det er ind imellem modbydelig læsning, f.eks. da Den udødelige ønsker at hævne en voldtægt af sin hustru.

Sange om udødelighed er en lang udviklingshistorie, hvor romanen hovedpersons højeste ønske er at få fred for sig selv, men hvordan opnår man denne fred. Døden ønsker ham ikke og selv om han ofte udfordrer dødeligheden, er han ikke så heldig at dø. I stedet overlever han både hustru og børn og drager videre op igennem middelalderens Europa.

I 1100-tallet er alle han elskede døde, ligesom alle han hadede. Han er helt alene. Da han bliver taget som tigger, følger vi ham gennem Europa som tigger. Hvordan man får brød og hvordan han efterhånden slet ikke kan gå, men er nødt til at kravle når han bevæger sig rundt i byerne. Det er ikke muntre læsning. Vil jeg endda gå så vidt som til at skrive, at romanen ind imellem bliver kedelig. Dog indeholder dette afsnit af romanen en fantastisk fortælling om kvinden Hrundir og hendes oprør.

I 1200-tallet er den udødelige blevet trubadurer. Han fortæller historier, bl.a. også historien om den udødelig. I 1300-tallet er århundrede med den sorte død og den udødelig får ny en ny grund til at blive kaldt udødelig. Han tager sig af de dødende og rygterne går efterhånden om manden der ikke kan dø.

Sange om udødelighed er en underlig roman. På nogle punkter meget fascinerende læsning og på andre meget grum og sørgelig læsning. Endelig er romanen ind imellem urimelig kedelig og jeg kan ikke lade være med at tænke, hvad vedkommer dette egentlig mig.

Mener Torben Guldberg har skrevet en flot roman, hvor alt ikke er lige vedkommende, men hvor flere afsnit i romanen sætter læserens tanker på en prøve. Det er dejligt. Tak.