menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Dronningeofret : roman af Hanne-Vibeke Holst. - , 2008(1-4) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Familien, Venskab

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: København (Danmark)

Elizabeth Meyer er leder af partiet og prøver at klare snigende demens , valgkamp samt at få kørt den politiske arving Charlotte Damgaard i stilling til at overtage formandsposten. Samt statsmagten.


Charlotte Damgaard er nu politisk ordfører i partiet der har fået en stærk leder i Elizabeth Meyer. Men Charlotte er splittet mellem politik og en karriere i en miljøorganisation. Kan hun klare familien og en politisk karriere?

Meyer har i et par år lidt af alzheimer, men har formået at skjule det for familie og venner. Men hun er selv klar over det ikke varer længe inden det ikke kan skjules. Samtidig er der trusler mod Meyers liv fra islamister der er i opposition til hendes jødiske baggrund, så hun får tildelt PET vagter.

Andet sted i København følger vi de islamiske fundamentalister, som planlægger et stort attentat mod Meyer. De går i detaljen med at finde en passende begivenhed og den rette person til at udføre handlingen men da det dukker op i valgkampens sidste dage, er de klar til at slå til.

Forfatteren krydsklipper behændigt mellem de forskellige personer og scenarier i romanen. Og det er fortalt levende så man bare skal læse videre, for hvad sker der nu. Og det politiske spil er bestemt spændende at følge. Man kan mærke forfatteren er inde i stoffet, og kender denne verden ganske godt.
En fantastisk afslutning på forfatterens politiske trilogi, og det er fortalt meget veloplagt og elegant. En roman med mange vinkler, privatliv, politik og spænding – der er det hele.


Af Lone Pedersen (02.02.2012)

Andre bogomtaler af Lone
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden