menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Majorens sidste forelskelse af Helen Simonson. - , 2012 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Familien, Kærlighed

Denne bog foregår i: England

Major Pettigrew bliver indtaget i mrs. Ali men er det nu også passende? Hele landsbyen følger med i deres kærlighedsaffære som tager fart da de to stikker af sammen.


bogomslag
Omslag af:
Marc Airs
Major Pettigrew lever et stille liv i en landsby hvor der ikke skal ske megen afveksling fra hverdagen før alle i landsbyen bemærker det.
Majoren lever alene og nyder sine daglige rutiner, at spille golf med vennen Alec, og at læse klassiske engelske romaner.

I landsbyen bor også den pakistanske mrs. Ali der har arvet købmandsbutikken efter sin afdøde mand. Hendes familie synes ikke hun skal bo i landsbyen alene, men derimod overlade butikken til sin mands nevø og flytte nordpå til familien der.
Men mrs. Ali sætter meget pris på sin frihed og indleder et venskab med majoren der ligesom mrs. Ali sætter pris på litteratur.

De to holder deres venskab lidt hemmeligt, da der sladres meget i landsbyen. Men da der er bal i golfklubben, inviterer majoren mrs. Ali med som sin gæst.
Det bliver en fest som ikke lige glemmes med det samme, da temaet for festen er Indien. En reference til majorens familie, og det betyder at alle gæster er udklædte. Men også at der opføres et skuespil om en hændelse i Indien, og at maden leveres af bekendte af mrs. Ali.
Festen går over gevind, slagsmål og utilbøjelig opførsel finder sted.

Mrs. Alis nevø er flyttet ind og ser ikke med milde øjne på hendes forhold til majoren, men nevøen har også en fortid som er svær at forlige sig med.
Mrs. Ali ender med at flytte fra landsbyen inden majoren har fået erklæret hende sin kærlighed, så majoren følger efter hende til nordengland. Og et bliver endda en dramatisk flugt inden de to elskende kan få hinanden.

Det er en varm og dejlig fortælling. Jeg kan se landsbyen for mig, lidt gammeldags, hvor de ældre indbyggere går meget op i golfklubben og kirken – og hinandens privatliv!
Det er alt sammen fortalt med charme og lune, så vi som læser kun kan nyde fortællingen og håbe at alt ender godt.


Af Lone Pedersen (30.09.2012)

Andre bogomtaler af Lone
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden