Første del af roman-serie om Karl Ove Knausgård og hans liv. Seriens første bind omhandler barndom og en begyndende ungdom, og giver minder om ’Den kroniske uskyld’.

Klaus Rifbjerg skrev ’Den kroniske uskyld’ om ungdommen i 1950’erne, Ib Michael: ’Blå bror’ og ’Sorte huller’ handlede om ungdommen i 1960’erne og 1970’erne og Karl Ove Knausgård har skrevet om ungdommen i 1980’ernes Norge. Denne ungdom er sikkert ikke så forskellig fra hvordan ungdommen var i Danmark på daværende tidspunkt.

Karl Ove Knausgård har gjort meget for at promovere sine romaner, godt hjulpet af pressen. Jeg har stort set intet læst bag alle de overskrifter som Knaugård har fået, men det er heller ikke nødvendigt. Romanen ’Min kamp’, den første af 6 bind er en rigtig interessant fortælling.

Karl fortæller om sin familie, hvordan hans forældre reelt ikke var sammen, men at facaden overfor familie og venner blev holdt. Hvordan hans forhold er til sin storebror, sine venner og hvordan det er med den første forelskelse og tilbedelse af det andet køn.

Romanen er godt skruet sammen og giver et følsomt billede af forholdene i en lille by, hvor man kender hinanden. Romanen krydsklipper mod en nutid, hvor Karl på flere måder reelt undsiger sin egen familie – kone og barn, og hvordan det påvirker ham, efterhånden som forberedelserne til farens begravelse finder sted. Det er ikke småting Karl fortæller i den forbindelse.

Som kunstner ønsker Karl at være fri, fri for forpligtelser, fri for følelser – men samtidig virker historien noget fortænkt. Måske skriver forfatteren Karl Ove Knausgård sit billede af Karl Ove Knaugård, som han ønsker omverden skal se ham. Dette billede er bestemt ikke rosenrødt, men samtidig nok meget velovervejet.

Selv om jeg synes, ’Min kamp’ er en god og underholdende roman, som sætter gang i ens tanker, virker 6 bind i denne stil lige overvældende nok. Jeg står af her, og lader andre om alle læse dem alle. Livet kunne nemt være for kort til flere historier om Karl Ove Knusgård.