menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

En bid af lykken af Roisin Meaney. - , 2011 (dansk udgivelsesår)

Genrer: City piger, Kærlighed

Denne bog foregår i: Irland

Hannah skal til at åbne sin cupcake-butik da kæresten skrider. Hun aftaler en deadline med en ven – gør butikken til en succes på syv måneder. Og måske få en ny kæreste?


bogomslag
Omslag af:
Mikkel Henssel
Hannah er ved at være klar til endelig at åbne sin helt egen cupcake-butik, og så forlader kæresten hende!! Hannah er knust men forældrene og vennen Adam overtaler hende til at holde ved sin butik.
Adam og Hannah aftaler hun skal holde ud i mindst syv måneder til det er Adams fødselsdag. Derefter kan hun tage stilling til hvad hun vil. Samtidig flytter Adam ind som lejer hos Hannah så de kan deles om huslejen.
Hver nat kl. 03.00 står Hannah op for at bage seks forskellige slags cupcakes – inden hun tager hen i butikken hvor hun så sælger sine kager. Og snakker med kunderne, også den lækre tømrer John der har udviklet en stor lyst til Hannahs kager.

Samtidig følger vi Hannahs tidligere kæreste Patrick og hans nye kæreste Leah. De venter barn sammen men det er ikke noget Patrick går meget op i. Han får snart andet at se til da han ansætter Adams lækre søster Nora der netop er vendt hjem til Irland fra USA, efter sin anden skilsmisse.
I byen bor også Hannahs forældre. Især mor Geraldine og hendes dag i skobutikken følges. Her arbejder hun sammen med Alice der egentlig ejer butikken. Men da Alice's mand kører et barn ned, sker der et sked i Alice.

Det er en total feel-goog-bog fra Irland – lige som jeg godt kan lide dem. Der er kærlighed – både den ulykkelige og den lykkelige. Der er et mindre bysamfund og en enlig skikkelse som bliver den store vinder.
Det er totalt charmerende at læse og lige til en varm sommerdag i haven. Minder en del om de første romaner af Maeve Binchy. Den samme irske tone breder sig og giver mig lyst til at finde en sådan irsk landsby...


Af Lone Pedersen (05.08.2013)

Andre bogomtaler af Lone
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden