Alexis vil opsøge sin mors fortid, og får derved en beretning om en families historie. Det handler om had og kærlighed, om en historie som er fantastisk godt fortalt.

Alexis tager tilbage til sin mors fødeø med sin kæreste. Alexis’ s mor har ikke fortalt meget om sin familie eller sin barndom, men nu har Alexis fået hende til at skrive en brev til sin barndomsveninde. For at få hende til at fortælle Alexis families historie.

Alexis kommer til Kreta, og snart efter opsøger hun moderens barndomsby. Hun besøger spedalskheds-kolonien på den lille ø, Spinalonga, ved landsbyen og bagefter indlogeres hun hos moderens barndomsveninde. Som snart begynder at fortælle familiens historie.

Det er en historie om Alexis’s oldemor der blev smittet med spedalskhed og blev sendt til kolonien udfor landsbyen. EN koloni der rummede spedalske fra hele Kreta men også fra Grækenland. Her boede oldemoren resten af sit liv, mens hun fik jævnlige besøg af sin mand der var øens fragtmand.

Det er også en fortælling om Alexis' mormor som må drage til spedalskhedsøen da hun får konstateret sygdommen. Her møder hun en læge som tror på der findes en kur mod sygdommen, og sammen med kolleger andre steder i verden får de bremset sygdommen. Så Alexis’s bedstemor kan som voksen forlade øen og gifte sig med lægen.
De adopterer bedstemoderens niece som er forældreløs. Men først da pigen skal på universitet får de fortalt hende familiens historie. Det får hende til at flygte for ikke at vende tilbage til sin fødeø.

Det er en rigtig dejlig fortælling. Om had og kærlighed. Utroskab og lidenskab. Om fordomme og mord, om hvordan nogle mennesker bare vil overleve.
Og det er en historie der viser at forfatteren har sat sig ind i sit stof. Og formår at fortælle det på en meget underholdende vis.

Forfatteren har skrevet en bog mere, og den venter bare på at blive læst, så jeg håber ikke den skuffer.