menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Tåge over Darjeeling af Mikael Bergstrand. - , 2014 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Humor, Rejseskildringer

Denne bog foregår i: Indien

Bergstrand er tilbage med andet bind om svenskeren Göran Borg og hans liv i Indien. Romanen er næsten lige så interessant som første bind i serien.


bogomslag
Mikael Bergstrand har skrevet endnu et bind i serien om Göran Borg, hvor Göran i romanen start er tilbage i Sverige. Det går ikke helt godt for Göran, som efterhånden er ved at være træt af sit liv. Han går til psykolog og fodbold – uden sammenligning i øvrigt, men begge dele er det eneste der fylder lidt i hans liv.

Psykologen mener at Göran skal give slip på Indien og begynde at leve livet i Malmö. Dette er det ikke helt let, specielt ikke for Göran, som analyserer mange af sine handlinger – uden dog altid at nå frem til den mest optimale løsning på en udfordring.

Göran går f.eks. til fodbold med en ven, og de har det hyggeligt sammen. De beslutter sig for at se en udekamp sammen og overnatte på hotel. Da Göran kort efter finder ud af, at vennen er homoseksuel, kan Göran ikke håndtere dette. Han kommer med undskyldninger, men stikker snart af til Indien igen, både for at mødes med sin ven Yogi, men lige så meget for at undgå en snak omkring homoseksualitet.

Lad mig komme til pointen med det samme. Det er skønt at være retur til Indien og ikke mindst Yogi og hans fantastiske optimisme og livsglæde. Som læser kan man ikke undgå at blive i godt humør af at læse romanen, også selv om det i denne roman er Yogi der har de største problemer.


Yogi skal giftes, men inden brylluppet er en realitet, skal Yogi lige klare en forretning for sin kommende svigerfar. Forretningen går dog ikke helt som planlagt, da manden er en svindler, og inden længe er det pludselig Göran der må hive Yogi op ad sumpen, således at de i fællesskab kan bekæmpe svindlen og ikke mindst, få en happy end med bryllup for Yogi.

Ind på scenen kommer Yogis forlovede, Lakshmi, som bestemt er en meget handlekraftig kvinde, som både Göran og Yogi lærer en del af. Ikke mindst, at man aldrig skal giver op, men i stedet arbejde for at overvinde udfordringerne.

Som nævnt, er ’Tåge over Darjeeling’ en meget livsbekræftende roman, som har fortjent en pænt publikum. Mikael Bergstrand forstår at underholde! Min eneste anke mod romanen er, at Mikael Bergstrand skal tage sig sammen, hvis han endnu engang skal logge mig med til Indien. Det umiddelbar nærhed og menneskelig som var i første roman om Göran er ikke helt så oplagt i denne roman.


Af Per Kjær (05.10.2014)

Andre bogomtaler af Per
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden