Nostalgisk roman om de gode gamle 60ere i engelsk TV og om den ukuelige Barbara, hvis store idol er Lucille Ball.

Romanen starter en kold sommerdag i Blackpool, nede ved stranden – the Parade – hvor Barbara står sammen med en masse andre piger og fryser i badedragter og bikinier. Miss Blackpool skal kåres, og Barbara er den smukkeste og flotteste af dem alle, og hun vinder. Da hun har fået diademet overrakt af den kedelige husmor, som er en tidligere årgangs Miss Blackpool, giver hun det uden tvivl i sit sind videre til nr.to. Hun har erkendt, at hvis hun modtager titlen vil hun ende som heltinde i byen, uden chance for at komme væk. Så hun forlader sin far, sin forlovede og udsigten til en kedelig fremtid og tager til London.
Barbaras store idol er Lucille Ball fra tidens store amerikanske TV-succes I love Lucy, og det er hendes drøm at blive komiker som Lucy.
I London starter hun med kedelige jobs, men den flotte pige, som virkelig har talent som komiker, finder en gruppe folk fra BBC, som falder for hende, og det ender med, at de laver en serie med hende som det smukke, flotte, intelligente og komiske omdrejningspunkt. Serien får stor succes og kører I flere år. Barbara får nyt navn, Sophie Straw, det passer bedre til tiden, hun bliver forlovet med den flotte og succesrige skuespiller som spiller hendes mand i serien, og hun undrer sig undervejs over livet udenfor provinsen og som feteret TV-stjerne.
Vi følger seriens producer og forfattere, og deres efterhånden større og større kamp for at kunne leve op til seriens succes, og med deres private liv. Og det er virkelig nogle personligheder, hvis liv giver et fint billede af tiden.
Romanen er illustreret med fotos og avisudklip fra 60erne, og den er et morsomt billede af tresserne, de år, hvor det bornerte og provinsielle liv, fuldt af regler og konventioner, øndrede sig til The swinging sixties.
Sophie / Barbara er samtidig et dejligt bekendtskab, hun er en meget livsduelig pige, og man glæder sig over hendes succes.