Spændende fortælling om en rejse under jorden, hvor der ikke kun lever smådyr, men hvor der også er store have – og forskellige former for liv.

I 1864 udkom ’Voyage au centre la terre’ af Jules Verne. Heri får vi historien om den store tyske forsker, Lidenbrock, som har problemer med at tolke en tekst af Arne Saknussemm. Lidenbrock nevø vil gerne hjælpe professoren med at tolke teksten. Problemet er dog, at teksten beskriver, hvor indgangen til jorden indre er, hvilken nevøen ikke er begejstret for.

Beskrivelsen bliver oversat og sammen rejser professor og nevø til Island for at begynde den farefuld færd mod jordens indre. Først skildres sørejsen mod Island. Herefter, hvordan professor og nevø rejser ud i den islandske ødemark og op på et vulkanbjerg, hvor indgangen findes. Sammen med en lokal, Hans, drager de to mænd ind i jorden.

Der starter nu en farefuld færd nedad mod jorden indre, hvor der efterhånden bliver varmere og varmere. Samtidig med nedstigningen beskriver Professoren, hvad de ser på deres rejse, ligesom han beregner, hvor langt de kommer ned. Det går desværre alt for langsom for den lille ekspedition. De må overveje, om der er måder, hvorpå de kan komme hurtigere frem, således at de har proviant og vand nok med på rejsen til også at nå tilbage til jordens overflade.

Nevøen forsøger flere gange at overtale professoren til at vende om og rejse hjem igen. Professoren er dog stædig, og efterhånden når de så dybt ned i jorden, at spørgsmålet er, om de har forsyninger nok, til at komme retur til jordens overflade igen.

Jules Vernes ’Rejsen til jordens indre’ er en spændende roman, hvor det primært er naturen som udfordrer den lille ekspedition.