![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Peter Pan og Wendy af J.M. Barrie. - , 1984 (dansk udgivelsesår) Genrer: Klassikere, Magisk/Eventyrlige Denne bog foregår i: England Der er langt fra Disneys Peter Pan-klassiker fra 1953 til J.M. Barries originale fortælling fra 1902. Krig og mord hører til romanens orden og ikke mindst historien om børn der frasiger sig deres mor. ![]() I J.M. Barries fortælling om Peter Pan og Wendy, møder vi Wendy, John og Michael i børneværelset, hvor de får besøg af Peter Pan og Klokkeblomst. Peter Pan har mistet sin skygge en nat, hvor han har hørt Wendys mor fortælle godnathistorie for de tre børn. Wendy vågner og tilbyder at hjælpe med at sy Peters skygge på igen. Det lykkes fint, og snart får Peter Pan overtalt Wendy, John og Michael til at tage med ham til Ønskeøen. Ønskeøen ligger meget langt væk og man kan kun komme dertil ved at flyve en del af vejen. Vejen til Ønskeøen er lang, og undervejs overvejer Wendy om Peter bliver ved med at huske dem. I Barries udgave, er Peter Pan er rigtig glemsom og ikke mindst – en rigtig slyngel. De glemte børn, Kaptajn Klo, sørøverne og indianerne er med i Barries historie – og ind imellem er de i krig mod hinanden. I disse kampe dør der ofte nogle sørøvere eller indianere. Peter Pan og de glemte børn holder sig heller ikke tilbage fra at dræbe, hvis det er muligt. Peter Pan er anføreren for disse glemte drenge, og det er samtidig ham, som Kaptajn Klo ønsker at få fingrene i. Det skyldes primært, at Peter Pan tidligere har hugget hånden af Kaptajn Klo og givet hånden til en krokodille, der efterfølgende forfølger Kaptajn Klo overalt på Ønskeøen. Ud over den eventyrlige historie og Peter Pan og Kaptajn Klo giver fortællingen et indblik i forholdet mellem børn og voksne. De voksne savner deres børn, mens børnene efterhånden begynder at glemme deres forældre. De glemte børn har helt glemt deres mødre. Dette retter Wendy dog op på, da hun nu optræder som deres mor, der hver aften fortæller godnathistorie for børnene. Robert Ingpen har illustreret den udgave, som jeg har læst – og hans illustrationer passer overordentlige gode og give et fint indblik i teksten dystre tone. Peter Pan og Wendy er ikke en sød lille nuttet historie, som man kan bruge til godnat læsning for mindre børn. Af Per Kjær (09.03.2016) Andre bogomtaler af Per |
