![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Yogi i Østerlen af Mikael Bergstrand. - , 2015 (dansk udgivelsesår) Genrer: Livshistorier Denne bog foregår i: Sverige, Indien Göran Borg er tilbage i Sverige og er nedtrykt. Men så dukker Yogi pludselig op ved Görans dørtrin – hvorefter handlingen tager fart. ![]() Yogi i Østerlen starter i Indien, hvor Göran Borg er med til at fejre brylluppet mellem Yogi og Lakshmi. Efterfølgende rejser han med dem på bryllupsrejsen, inden han må vende retur til Sverige og ikke mindst, en vred kæreste, Karin. Göran synes ikke at Karin skulle med til brylluppet i Indien, hvilket ikke har gjort deres forhold til hinanden bedre. Karin beslutter sig for, at det må være på tide, at Göran og hun selv tager en pause i deres forhold, hvorfor hun rejser fra byen. Göran er usikker på, hvad han skal gøre, men skæbnen – eller familien/vennerne beslutter det så for Göran. Yogi kommer til Sverige – og sammen aftaler de med Görans mor, at de skal passe hendes mands hus i Østerlen. Turen til Østerlen går relativ nemt, det er jo trods alt Yogi vi taler om. I Østerlen får Yogi, men meget lidt hjælpe fra Göran, hurtig vendt op og ned på alt i det lille samfund. Selv om Yogi er anderledes og tager livet på hans normale vis, opstår der hurtig et rygte om, at en vis indisk mand huserer i Østerlen – og ikke mindst: manden er så vis og kan hjælpe folk. Det medfører snart, at huset i Østerlen næsten er omdannet til et kollektiv, hvor folk kommer og går – og hvor man festen og ikke mindst, snakker om problemerne. Alt godt må dog få en ende, og efterhånden bliver det tid for Yogi at rejse tilbage til Indien. Göran har dog også en uafsluttet forhold til Karin, som han skal behandle. Dermed er trilogien om Göran og Yogi slut. Mikael Bergstrand har på nuværende tidspunkt ikke skrevet flere bøger i serien. Selv om jeg ikke er i tvivl om, at jeg vil komme til at savne Göran og ikke mindst Yogi og hans dejlige livglade indstilling til tilværelsen, har forfatteren måske behov for at kaste sig over nye romanpersoner. Af Per Kjær (26.09.2016) Andre bogomtaler af Per |
